Åbent alle hverdage fra kl.9-15 - kom så meget du har lyst til
HOLDBESKRIVELSER - læs herunder
STRONG - Hvad er det?
STRONG er et koncept som er udviklet af ZUMBA, men det er ikke en dansetime. STRONG er intervaltræning, kombineret med styrke- og konditionstræning. På holdet bruger man sin egen kropsvægt i øvelserne, og øvelserne kan være arm-/mavebøjninger, squat, lunges osv. Holdet er for ALLE, og alle øvelser kan ændres/modificeres til lige præcis dit niveau - og vi garantere sved på panden!
Danse Sjov
På dette hold skal hofterne i sving. Der skal danses, vi skal smile og ikke mindst skal vi have det sjovt. Danse Sjov er en oplagt mulighed til at få sved på panden og bevæget hele kroppen igennem. Kom og vær med det bliver SJOVT!
Cirkeltræning
Cirkeltræningen er for ALLE! Vi laver øvelserne så de både kan udføres stående og siddende. Man vil få sved på panden og alle kroppens store muskler vil blive arbejdet igennem.
Hofte/Knæ-hold
På dette hold arbejdes der primært med musklerne omkring knæet og hoften. Der vil også være fokus på stabiliteten omkring muskulaturen i knæ og hofte. Holdet vil specielt egne sig godt til personer med slidgigt, men alle er velkommen på holdet.
Mobilitet og afspænding
Vi skal strække ud, bruge foam rollers, tennisbolde og massagebolde. På dette hold er vores bindevæv i hovedrollen. Vi skal arbejde med smidighed af bindevævet og massage af vævet. Hele kroppen strækkes og mærkes. De sidste 15 min bliver brugt på en afslappende kropsskanning.
Padel tennis (sommerhold)
Vi har til tider padel på holdplanen. Det går ud på at vi booker baner i Match Padel Næstved som har adresse nede på Maglemølle i Næstved. Her giver vi os i kast med lidt opvarmning med bat og bold. Øver server, slag og til slut spiller vi lidt kamp. Alle kan være med og det skide sjovt!
Billard, Bob og Bordtennis
Kom med til en omgang Billard, Bob eller Bordtennis! Når dette hold er på planen står den på en hyggelig time med spil og sjov! Alle kan være med på vores sociale aktivitetshold uanset niveau i spillende - vi hjælper hinanden! Kom med!
Puls og styrke
Puls og styrke er holdtræning hvor hele kroppen skal igang. Pulsen skal op, og musklerne skal arbejde. Vi vil forsøge at gøre træningen alsidig og funktionel, så kroppen styrkes og konditionen forbedres. Træningen vil bestå af forskellige styrkeøvelser, og dertil også forskellige øvelser hvor pulsen stiger.
Balancetræning
I Balancetræning skal der arbejdes med kroppens balance. Træningen vil bestå af forskellige øvelser på forskelligt underlag, små øvelser hvor der skal arbejdes med styrken i benene og gennerelle funktionelle øvelser.
Yin Yoga
På dette hold får man teknikker i afspænding og udstrækning. Timen slutter altid med en kropsscanning. Holdet er instrueret af Julie, som er uddannet yogainstruktør og fysioterapeut.
Nakke/Skulder/Ryg-hold
På dette hold arbejdes der primært med musklerne i og omkring nakke, skulder, ryg - Der vil også være fokus på stabilitet og styrke. Holdet vil specielt egne sig godt til personer med lænderygsmerter, nakkesmerter eller skulder problematikker.
H.I.I.T
Står for højintens intervaltræning. Denne træning varer kun 30 minutter og der er høj puls i samtlige minutter. Vi skal have fat i høje knæløft, mountain climbers, burpees osv. Der findes altid alternativer til øvelserne og igen kan alle være med! Vi lover 30 minutter med FULD GAS!
Kreativ-hygge
Kom og hyg dig med dit kreative sind! Tanken med dette hold er, at man kan medbringe sit strikketøj, tegnehæfte, klippe klistre ting eller lige hvad man er kreativ med! Vi bruger to timer med hygge, kaffe og snak mens vi er kreative. Man kan dele strikkeopskrifter, råd og vejledning til strik osv. Alt er velkommen - kom og vær med!
Varmtvandstræning
Holdet er hver onsdag ude i varmtvandsbassinet. Vi laver forskellige øvelser i vand - kom og vær med! Holdet er for alle uanset niveau.
Alle kan deltage på vores hold! Vi lover dig sved på panden, en masse smil og selvfølgelig godt humør!
Vi glæder os til at se dig!
Facebook - klik på f ikonet for at se SMART-LIV's Facebookside
I samarbejde med Kiropraktor Huset i Næstved.
www.kiro-huset.dk